Nyhedsarkiv

Slutrapport fra Mallorca
af Nikolaj Mikkelsen     8/10-2007

Slutrapport fra Mallorca

Saa er turneringen faerdig - en skoen turnering med masser af praemier, gode spillere og gode forhold.
En turnering der varmt kan anbefales til alle derhjemme i kolde Danmark! Naa, til resultaterne:

Naestsidste runde moedte jeg IM (GM paa naeste liste!) Siebrecht, 2431. En sejr ville betyde GM-norm. Inden partiet havde jeg besluttet mig for at give den hele armen. Jeg havde de sorte - og gik nok lidt for meget til den med nogle lidt for originale ideer. Jeg oversaa noget simpelt taktiskt og fik et meget meget kedeligt slutspil, som jeg bare blev koert over i. Jeg synes selv jeg havde nogenlunde chancer for remis i taarnslutspillet - men min modstander fik paavist det modsatte. Et skidt parti fra min side.

Sidste runde trak jeg GM Meijers (2483) - en perfekt lodtraekning, da jeg skulle moede en GM mere for at have chancer for normen. De 2 foerste braetter endte hurtigt i remis - hvilket betoed, at jeg pludselig sad og spillede ikke bare for en norm, men for turneringssejren (afgoeres paa korrektion - og min var bedst) og de 1200 euro i foerstepraemie! Meijers spiller altid meget maerkeligt i aabningen, og jeg fik uden problemer en god fordel mod ham. Men nerverne var simpelthen ikke til at styre - hverken cola eller kloge ord hjalp. Mit spil var utaalmodigt og skidt. Paa et tidspunkt troede jeg, at jeg havde et taktisk trick, der vandt direkte, og fyrede traekket af med lynets hast! Men nej - damen kan jo gaa i alle retninger, og efter han rykkede den truede dame, var min fordel vaek. Faa traek efter rog der lige 3 boender i svinget, og jeg gav op. Pokkers!

Den endelige score blev 6/9 og en 9.plads - selvom det undervejs lignede, at det blev til mere. Men okay, jeg koncentrerer mig om hvad jeg fik, i stedet for hvad jeg glippede. IM-norm, 2500+ praestation, en god oplevelse og 36 elopoint i skuffen hvilket betyder, at jeg er 2350+ paa naeste elo-liste! En super turnering for mit vedkommende!

Og saa fra den ene succes til den anden: Glud vandt naestsidste parti mod GM Meijers og spillede remis
med topseedeede GM Burmakin (Rus, 2580) i sidste runde, hvilket sikrede ham sin foerste GM-norm! Og turneringssejren!! Saa 7/9 og en 1.plads - stort tillykke!

Nu skal jeg ud at nyde min sidste Mallorcanske kebab, foer det gaar hjemad.
So long!

Nikolaj