Nyhedsarkiv

IM-turnering i Budapest, slut
af Nikolaj Mikkelsen     11/11-2007

IM-turnering i Budapest, slut

De sidste to runder blev noget af et drama. Jeg havde brug for 1 point. Næstsidste runde mødte jeg IM Lengyel, elo 2263,, med de sorte klodser, og det blev en sidevariant i Najdorf. Jeg havde forberedt mig hele dagen, men af uransagelige årsager kunne jeg absolut intet huske, da jeg sad ved brættet! Min modstander kendte til gengæld åbningen som sin egen bukselomme (hvilket han demostrerede i efteranalyserner!). Jeg fandt ikke det kritiske og fik en skidt stilling. Jeg skyndte mig at tilbyde remis, hvilken han tog imod. Pyha! Nå, en runde igen, og en halv var kravet.

Sidste runde bød på hvid mod FM Kaufman, elo 2393. Min modstander havde brug for en sejr for selv at have mulighed for norm, så han gik som forventet til den! Han havde håbet at overraske mig i åbningen og derfor forberedt en variant, han ikke har spillet før:  Moderne forsvar, hvor sort spiller g6, Lg7, c6 og d5. Jeg kendte dog godt disse varianter og fik en solid fordel. Så vandt jeg en bonde. Han fik kompliceret det, men aldrig kom partiet over faregrænsen, og selvom jeg nok kunne have vundet partiet ved at gå ind i noget skarpt taktiskt, valgte jeg nogle roligere varianter, der gav mig min halve! Hermed fik jeg sikret mig min 2. IM-norm!

Two down, one to go....

Nikolaj