Nyhedsarkiv

GM-turnering i Sankt Petersborg
af Nikolaj Mikkelsen     16/2-2009

GM-turnering i Sankt Petersborg

I morgen starter finalen for det 81. Sankt Petersborg-mesterskab, hvilket er det, der burde være afholdt sidste år. Omend titlen "Sankt Petersborg-mester år 2008" allerede er en titel med støv på, fejler turneringen bestemt ikke noget. Af 14 spillere er 3 GM, 7 IM og 2 FM. Lavestratede har over 2300 i elo, og højestratede er Spartak Vysochin fra Ukraine med 2526 i elo. Turneringen er en alle-mod-alle, og de 13 runder bliver skudt i gang i morgen, 1 parti om dagen. GM-normen er 9,5 af 13.

Selvom stormestrene formenligt er de bedste i gruppen, er de farligste nok de 3-4 stærke, russiske IM'ere på omkring 18 år. Dem glæder jeg til at forbedre min statistik i mod :o). Der bliver lagt information på nettet på russisk - er der nogle, der vil forsøge sig at finde og fortolke, kan det gøres her.

Det er ikke nemt at kvalificere sig til turneringen, hvilket for de lokale skal gøres ved at vinde andre turneringer - bl.a. semifinalemesterskabet som har været en 9-runders schweizer over flere uger her. Som udlænding er det heldigvis lidt nemmere at være med - men selvom passet er dansk, føler jeg nu alligevel, at jeg har hjemmebanefordel!

Første modstander er den højestratede ukrainer, jeg med de hvide brikker. Mere herom!