Nyhedsarkiv

BMS 3 - Frederiksberg 2 3½ - 4½
af Poul Munk     25/2-2010

Surt nederlag til Frederiksberg 2

Det var et lidt ærgerligt nederlag som vi fik mod Frederiksberg 2. Det så ellers ganske lovende ud undervejs, selvom vi manglede en og måtte stille op med 7 mand.

Først færdig blev Jon, der vandt i sikker stil uden de store problemer. Michael stod godt og vandt en kvalitet og kørte herefter sejren sikkert hjem. 2-1 til BMS. Jonathan spillede en stille og rolig remis uden de store sværdslag. Pouls parti var en rystende oplevelse. Han førte med en officer efter 9 træk og lagde efterfølgende hjernen på hylden. Der fulgte den ene fejler efter den anden og det endte med et tab. Ja...der er noget at arbejde med. 2½-2½. Jørgen Carstensen havde vi med som reserve og Jørgen spillede et godt parti og forsøgte hele tiden at få fordel. Det lykkedes ikke, så partiet endte fair nok remis. Jacob havde tabt en bonde og måtte stille sig tilfreds med remis.3½-3½. Så sad Otto tilbage og kæmpede med en kvalitet nede. Det endte med et nederlag, dog ikke uden stor fight.