Ungdoms Danmarksmesterskaberne 2008
Lørdag d. 31. maj kl. 9,45 – Søndag d. 1. juni ca. kl.
Dansk Skak Union inviterer til de første danmarksmesterskaber for ungdom i weekend’en lørdag d. 31. maj til søndag d. 1. juni.
U-DM 2008 afholdes af Københavns Skak Union og BMS Skak.
Aldersklasser
Der spilles om danmarksmesterskabet i hver af de internationale aldersklasser:
U8 – For spillere født i 2000 eller senere
U10 – For spillere født i 1998-99
U12 – For spillere født i 1996-97
U14 – For spillere født i 1994-95
U16 – For spillere født i 1992-93
U18 – For spillere født i 1990-91
Turneringsform
Der spilles 5 runder Schweizer i grupper op til 20 spillere (antallet kan evt. justeres en smule afhængigt af antal tilmeldte i den enkelte aldersklasse).
I aldersklasserne U12, U14, U16, U18 inddeles grupperne efter dansk rating.
I aldersklasserne U8 og U10 vil rundeantallet, hvis deltagerantallet er over ca. 20, blive justeret, fx til 7 runder, således at alle tilmeldte spiller i samme gruppe. Betænkningstiden justeres i så fald ned, så alle runder kan nås inden for den fastsatte tidsramme for weekend’en.
Placeringer afgøres ved korrektion – anvendte korrektionsformer offentliggøres inden 1. runde.
Betænkningstid
Betænkningstiden er for hver spiller 90 min. til hele partiet + 30 sek. pr. træk fra træk 1. Der er noteringspligt under hele partiet.
Partierne rates, og i de klasser, hvor der er tilstrækkeligt med ELO-ratede spillere, ELO-rates partierne.
Tidsplan
1. 2. og 3. runde: Lørdag d. 31. maj kl. 10,00 – kl. 15,00 – kl. 20,00
4. og 5. runde: Søndag d. 1. juni kl. 9,00 – kl. 14.00
Ankomst og registrering senest lørdag d. 31. maj kl. 9,45.
Præmieoverrækkelser kort efter sidste parti er afsluttet, ca. søndag d. 1. juni kl. 18,00.
Enkelte justeringer kan forekomme, se også ”Turneringsform” ovenfor.
Live-transmission
Det forventes, at der vil blive sendt live fra 12 brætter, som vil blive benyttet til topopgørene fra flere grupper.
Tilmelding og deltagergebyr
Der er fri tilmelding i alle aldersklasser. Det koster 100 kr. at deltage.
Tilmelding senest søndag d. 25. maj via turneringens hjemmeside:
http://www.kobenhavnsskakunion.dk/index.php?kid=100
Spillested og overnatning
Turneringen spilles hos BMS Skak, Tapeten, Magleparken 5, 2750 Ballerup. Der vil være salg af drikkevarer og sandwich’es under turneringen. Deltagerne skal selv sørge for overnatning.
I nærheden af spillestedet er der bl.a. følgende muligheder:
Hotel Grantoften (http://hotel-grantoften.dk/)
Hotel Zleep Ballerup (www.zleep.dk)
Præmier: U-DM, Pokaler og VM/EM-deltagelse
Vinderen i hver aldersklasse vinder titlen “Danmarksmester” i sin aldersrække, fx ”DM U16”.
Der vil være pokaler til de 3 højstplacerede i hver aldersklasse samt erindringsmedaljer til alle.
Vinderen i hver aldersklasse får endvidere adgang til at repræsentere Danmark senere på året i enten EU-Mesterskabet for Ungdom (U-10, U-12, U-14) eller i FIDE's Ungdoms-EM eller Ungdoms-VM. Endelig fastlæggelse af dette aftales mellem ungdomsdanmarksmestrene og juniorlandstræneren Jes Harholm, og udgifterne til rejse og deltagelse betales af Dansk Skak Union. For de yngstes vedkommende (U8 og U10) er det en forudsætning at en af forældrene (eller en anden nær pårørende voksen) kan ledsage spilleren til det internationale mesterskab for egen regning.
Kontakt
Spørgsmål mv. kan rettes til KSU’s Juniorleder: Tom Skovgaard, E-mail: tsg@ddf.dk
|