Nyhedsarkiv

Rapport fra Dara i Rilton Cup (2)
af Dara Akdag     2/1-2007

Rapport fra Dara i Rilton Cup (2)

4 Runde
I 4 runde skulle jeg spille mod Tobias Lönngren. Det blev et fint parti selvom jeg ikke kom så godt fra start. Han fik lov til at udligne allerede efter træk 4 fordi han gik ud af min forberedelse i træk 3 :(  Jeg fik en isoleret d-bonde og aktive brikker, men da jeg så pludselig ofrer en bonde ukorrekt straffer min modstander det. Efter offeret spiller jeg utroligt korrekt og får en masse spil for bonden. Omkring træk 30 ser jeg at jeg ikke kan få mere ud af det, og at min modstander langsomt bare kan forbedre sin stilling, får jeg det ud i et remis slutspil pga. at mit tårn var mere aktivt end hans.

5 Runde
Jeg skulle spille mod Ulf Wallgren 2120. Jeg så at han havde spillet e4 på basen, men tidligere i turneringen så jeg at han havde spillet f4. Jeg skrev lidt med Jacob fra klubben og spurgte ham om hvad han syntes var mest irriterende når han spiller f4. Det fik jeg brugt til min forberedelse. Da jeg så sidder ved brættet og giver min modstander hånden spiller han e4. Det var jeg fint tilfreds med, men da han så i træk 4. spiller e5 i en Najdorf går jeg i tænkeboks (1.e4 c5 2. Sf3 d6 3.Sc3 Sf6 4.e5?!) tjaa det er spilbart, men ikke den åbning man spiller hvis man spiller på gevinst. Jeg slår bonden, og det drejer sig ud i noget Lb5 siciliansk. Igen spiller jeg rigtig godt skak og får bragt mig en stilling hvor ikke en af min modstanders brikker er over 3 række. Der sker ikke så meget efter, jeg kommer foran med en kvalitet og han spiller videre i 20 træk endnu indtil jeg laver et smart tårnoffer så han ikke kan forhindre jeg får en dronning!

6 Runde (Dansker runden)
Her kunne danskerne næsten ikke undgå at spille mod hinanden. Jeg skulle spille mod Thomas Flindt. Dagen før havde vi fridag så jeg lavede en god forberedelse og kom klart bedst fra start! Efter træk 8 får jeg en fordel på plus 2 af fritz 9 efter den har tænkt i 10 min ca. Jeg spiller lidt slapt og alt for ukorrekte træk så han pludselig får aktiveret sine tårne. Efter det får jeg det ud i et remis tårnslutspil, efter et par upræcise træk fra hans side. I mine beregninger ser jeg at jeg kan bytte tårne af og få det ud i et bondeslutspil med en bonde under, men som stadig er remis! Uden at tjekke det helt igennem spiller jeg det og kommer ud i et tabt bondeslutspil. :(

Nytårsaften tog min far og jeg ud til Leif Jensens hus og hyggede os sammen med de andre danskere. Jeg skal spille mod Tobias Pettersson i morgen, 2107 med de hvide igen! Jeg har stadig et stort rating plus selvom jeg tabte til Thomas, jeg står til at vinde 47 rating point og jeg regner med at jeg kan få det op på lidt mere :D

Link til Rilton Cup her