Nyhedsarkiv

Spændende sidste divisionsrunde søndag!
af Tom Skovgaard     24/3-2007

Spændende sidste divisionsrunde søndag!

BMS Skaks 1.hold spiller søndag sæsonens sidste og afgørende kamp i 1.division, hvor det gælder kampen om oprykningen til Skakligaen - den fineste række i dansk skak! Vi fører 1.division med ½ points forspring foran Sydøstfyn og har også bedre matchpoint, men med sidsterundenerver på kan alt ske - og det bliver sikkert ulideligt spændende at følge sidste runde, som spilles som fællesafslutning i Farum. Efter sommertid!! Så tilskuere og spillere må huske at stille urene i god tid inden kampen.

1.holdstruppen havde for nylig den første af to træningssamlinger med stormester Sune Berg Hansen, idet BMS Skaks 1.hold nu er Team Ballerup sponsoreret og har fået støtte til dette arrangement. Vi håber at den rigtig gode session vi havde med Sune har stivet spillerne så godt af at vi kan hive sejren hjem i morgen. Se et billede fra træningssamlingen på vores sponsor Team Ballerups egen side - følg link'et for oven på siden her - eller klik her: www.teamballerup.dk