Nyhedsarkiv

KS 1 - BMS 1 1-7!
af Sigfred Haubro     3/2-2008

BMS1 vandt 7-1 over KS1!
Endelig luft under vingerne!

Hvis vi skulle væk fra bunden af rækken var det på tide at vi prøvede at vinde, dette blev så gjort med maner. Nikolaj fik hurtigt et kraftigt initiativ som Bent Vestergård havde stort besvær med at holde nede. Da de kom til slutspillet førte Nikolaj med 2 bønder og vandt sikkert. Peter fik hurtigt fat i en kvalitet samt angreb og sluttede partiet af med et flot dronning offer. Thomas byttede tidligt dronningerne da det gav Finn Bonnez en dobbelt f-bonde, i slutspillet udbyggede Thomas sin fordel til en gevinst. Sven fik spillet dragen forkert og hans modstander kendte varianten godt (det samme gør Peter) selvom Sven kæmpede godt måtte han ned. Søren fik hurtigt lidt initiativ, hvorefter hans modstander ofrede en officer for 3 bønder. Søren havde dog hurtigt en farlig bonde som Gert Werner hele tiden skulle holde øje med og efter en del omrokering af officererne var den i skabet. Jeg selv spillede en hollænder som først gav nogen fordel op mod tidskontrollen, hvor jeg fik et mat angreb ind. Carsten debuterede som spiller nr. 11 på BMS 1 hold. Carsten spillede et lige parti men fik fat i en bonde i midtspillet, hvorefter han havde klar fordel. I den gensidige tidnød lavede hans modstander ulovligt træk hvilket ville koste ham dronningen hvorefter han opgav. Lars debuterede som spiller nr. 12 på 1 holdet. Lars fik tidligt fat i en bonde, men ulige farvede løbere gjorde at det ikke var helt klart. Lars spillede dog godt og lidt efter lidt fik han initiativet og senere afgørende matangreb.

1Bent Vestergård (2197) (3)-(1) (2343) FM Nikolaj Mikkelsen 0-1
2Poul Henrik Madsen (2100) (5)-(2) (2229) Peter Nicolai Skovgaard 0-1
3Finn Bonnez (2025) (6)-(3) (2154) Thomas Bach Nielsen 0-1
4Nicklas Skjoldager (1952) (8)-(5) (2120) Sven Pedersen 1-0
5Gert Werner (1878) (10)-(8) (2088) Søren Peschardt 0-1
6Jens Kristian Sørensen (2010) (14)-(9) (2063) Sigfred Haubro 0-1
7Christian C. Strachan (1840) (15)-(15) (1988) Carsten Hejberg 0-1
8Olav Kallenbach (1752) (17)-(16,5) (2007) Lars-Henrik Bech Hansen 0-1