Nyhedsarkiv
Sensationel redning i 1. division!
af Sigfred Haubro 13/4-2008
Sensationel redning i 1. division!
Inden sidste runde var der kun én måde at forblive i 1. division på for BMS Skak's 1.hold, nemlig med en sejr på 5 – 3 over Frederiksberg. Det så ikke så lyst ud inden kampen da vi måtte undvære Nikolaj, der var i Rusland, Peter, der var til jobtræning, og Sven, der var strandet i Chicago pga. snevejr og ikke som planlagt kunne komme til Danmark lørdag! Frederiksberg måtte til gengæld undvære Svend Hamann.
Kampen bar hurtigt præg af det var en vind eller forsvind kamp, da der blev kæmpet hårdt og taget chancer på begge sider. Carsten kom først til gevinsten, da Frode gik helt galt i byen og først måtte aflevere en kvalitet og ret hurtigt efter kongen. Søren, der hurtigt kom til at stå godt, gik til gengæld galt mod Henrik og så var det 1 – 1. Dara fik på det tidspunkt et remistilbud, som blev afslået, hvorefter hans modstander gik helt galt i byen og blev sat mat. Michael, der havde fået hovedpine, tog et par piller og spillede videre og vandt hurtigt! Thomas, der vandt en kvalitet i åbningen, stod meget lige, men Dan bukkede en officer og så stod det 4-1! Ib tog herefter en ½ og lod det være op til Benjamin og mig at skaffe den sidste ½. Jeg stod klart til gevinst og da jeg ikke fumlede vandt jeg. Benjamin havde fået et tårnslutspil med en lille fordel, som han forvandlede til et bondeslutspil med fordel, hvorefter han vandt i fin stil. Så mod alle odds blev det til en 6½ - 1½ sejr over Frederiksberg som så fik sorteper og må ned i 2. division.
Frederiksberg | BMS Skak | 1½-6½ | ||||
1 | Dan Henry Andersen | 2263/2278 | - | 2154/2219 | Thomas Bach Nielsen | 0-1 |
2 | Per Henrik Dorff Jørgensen | 2233/2271 | - | 2148/2186 | Benjamin Skjoldan | 0-1 |
3 | FM Allan Poulsen | 2204/2278 | - | 2105/2055 | Ib Skovgaard | ½-½ |
4 | FM Henrik Sørensen | 2152/2214 | - | 2088/2133 | Søren Peschardt | 1-0 |
5 | Lars Bo Rasmussen | 2045/2095 | - | 2063/2113 | Sigfred Haubro | 0-1 |
6 | Erik Holstein | 2035/2094 | - | 2005/2042 | Dara Sevkan Akdag | 0-1 |
7 | Frode Benedikt Nielsen | 1906/2056 | - | 1988/2060 | Carsten Hejberg | 0-1 |
8 | Morten Agervig Helles | 1830/1946 | - | 1928/2030 | Michael Tandrup | 0-1 |