Nyhedsarkiv

Gøteborg Cup 2008
af Sigfred Haubro     2/7-2008

Gøteborg Cup 2008

I år var vi 8 der tog til Gøteborg Cup; 6 spillere og de 2 chauffører Jens og Sigfred.
Vi kom fint af sted i 2 biler og ankom fredag aften til Gøteborg. Inden ankomsten til spillestedet skulle Jens lige prøve om det var sandt at hans svenskbyggede Volvo passede til sporvognskinnerne i Gøteborg! Vi kan hermed afkræfte! Selvom Jens’ Volvo minder meget om en sporvogn, så passer sporvognskinnerne altså ikke. Igen i år vi spillestedet Hvidtska Gymnasium og vi var blevet placeret helt suværent for os selv med eget toilet/tv og det hele.  I gruppe A+B havde vi Jon og Loui med. Jon var med i toppen af turneringen men til sidst måtte han nøjes med 4½/7 og en 7. præmie. Loui tog det mere roligt midt i feltet og sluttede med 3½/7.  I
gruppe C havde vi Michael og Martin med. De var begge med helt fremme til det sidste, men et par dumme nederlag til sidst gjorde at Michael fik 4½/7 og en 9 præmie mens Martin med 3½/7 sluttede midt i feltet. I gruppe D havde vi Alexander og Monika med. Alexander bølgede op og ned og sluttede med 4/9 lige uden for præmierne. Monika havde det hårdt i morgenrunderne der alle blev tabt men sluttede med 4½ af 9 og blev Bästa Flickan.
Turens
højdepunkter var selvfølgelig de 2 dage i Liseberg. På andendagen i Liseberg kom det som nogle af os vil huske bedst fra turen; i Flumi Ride (vandrutschebanen) fik vi lov til at tage op med 5 personer, Jon + Loui + Monika + Jens + Sigfred. Vi var så tungt lastet så båden flere gange ramte bunden på sin vej rundt, til sidst nåede til nedkørslen og efter den var Monika lidt tør på overkroppen fordi hun havde siddet bag ved Loui, imens alle vi andre var gennemblødte. Da vi straks efter skulle hen og spise så var det en anelse morsomt at se der var masser af vand de steder hvor vi sad! I år havde de flyttet turneringen tilbage til tidspunktet omkring grundlovsdag, hvilket gjorde, at vejret var bedre og Liseberg havde åben til kl. 23.00. Da vi brugte alt den tid vi kunne i Liseberg var der kun ét problem og det var, at flere at vores spillere ikke var vågne i morgenrunden, hvilket kostede dyrt på pointtavlen, men det kan jo være svært både at spille godt og så have flere gode dage i Liseberg!