Nyhedsarkiv

Sommerferieskak for børn
af Tom Krog Nielsen     5/7-2009

Sommerferieskak for børn

Nu er skolernes sommerferie godt igang, men vi kan jo ikke have, at børnene bliver solskoldede eller at "the little grey cells" - som Hercule Poirot siger - bliver sløve i ferien. Derfor tilbyder BMS Skak også i år den obligate sommerferieundervisning for alle kommunens børn. 8 børn har i år meldt sig til undervisningen, der foregår på Tapeten fra kl.10-14 i dagene 6. - 8. juli. Intensiv skakundervisning må man sige, men vi lader da også lige børnene få 10 minutters pause engang imellem!

Undervisningen varetages i år af Tom Krog Nielsen (ego) og Ruben Birch og vi forventer, at de to gange Haubro (Martin og Sigfred) kigger forbi engang imellem og assisterer lidt, så børnenes lærerdækning er i hvert fald en hel del bedre end folkeskolens!

Vi glæder os til at åbenbare lidt flere af skakkens mysterier for børnene.