Nyhedsarkiv

God start for 3. holdet
af Poul Munk     29/11-2009

God start for 3. holdet

3. holdet med de unge løver og den gamle holdleder, er kommet rigtigt godt fra start med to 5½ - 2½ sejre over henholdsvis KS II og Hvidovre I. Det betyder en foreløbig 1. plads. Sejerne har faktisk været lidt for små. Vi har været overratet i begge matcher og det burde have givet lidt flere point. På den anden side skal vi også være tilfreds med den gode start, som er lovende for resten af holdturneringen.
 
Jonathan Braüner og Mads-Holger Jacobsen har begge to været til VM i Tyrkiet, hvorfor vi ikke har kunne gøre brug af dem i de to første runder.
 
Nicolai Brondt Pedersen har i Jonathan og Mads-Holgers fravær været en glimrende reserve med 2 af 2. I begge partier har Nicolai bare stille og roligt overspillet sine modstandere og vundet i stor stil. Oven i købet med sort i begge partier. Klasse!
 
Sigfred Haubro sad på 1. brættet i kampen med Hvidovre og spillede hele partiet igennem hårdt på gevinst og forsøgte i lang tid i et dobbelt løberslutspil, at få stillingen udover remisgrænsen, men det lykkedes desværre det. Modstanderen forsvarede sig korrekt og remis var et fair resultat.
 
Jacob Brorsen rider stadig på sommerens gode resultater og har lagt ud med 2 af 2 i fin stil. I kampen mod KS ofrede modstanderen en officer og fik et ganske udmærket pres mod Jacobs stilling. Jacob spillede dog stillingen helt korrekt og havde helt styr på modstanderens pres. Det endte med, at Jacob sad tilbage med en officer i overskud som vandt nemt. Mod Hvidovre pressede Jacob på hele tiden og til sidst lavede modstanderen en buk, der kostede en officer rent. Sikker sejer.
 
Poul Munk har spillede to dårlige partier. I det første parti mod KS fik modstanderen lov til at trænge ind på baglinien, hvilket sagtens kunne være undgået. Det endte med, at holdlederen blev sat mat. Mod Hvidovre kom Poul skidt fra start, men fik låst stillingen og fik trods alt en remis.
 
Casper Christensen har spillede to rigtige gode partier, som desværre kun er mundet ud i et ½ point. Ærgerligt. Specielt fordi spillet har været godt. Begge partier har været meget ens. Casper presser godt på og havner i et vundet slutspil. Mod KS var der klar gevinst på brættet, men en begyndende tidnød kostede desværre hele pointet. Historien gentog sig næsten mod Hvidovre. Casper havde gevinst på brættet, men tog desværre en giftig bonde, hvilket betød at modstanderen kunne holde remis. Surt. Stillingen var ellers løber + 2 bønder mod springer, men desværre fandt modstanderen remisen. Du skal bare blive ved, Casper! Der ligger masser af point og venter.
 
Martin Haubro har været sikkerheden selv. To ”nemme” sejre efter overbevisende spil, hvor modstanderne ikke har fået et ben til jorden. Super!!
 
Jon Capion har overrasket mig ganske positivt med godt og sikkert spil. Mod KS blev det til en korrekt remis. Stillingen var låst og det var håbløst for begge spillerede at komme videre. Partiet mod Hvidovre var rigtigt godt. Et konstant pres blev omsat til et vundet bondeslutspil. Slutspillet blev spillet helt korrekt med opposition og træktvang. Der var ikke et øje tørt hos holdlederen J 1½ point af 2 til Jon.
 
Michael Vesterli har vundet en og tabt en. Det blev til sejr mod KS. I det parti gik der ganske kort tid før Michael havde slået på f7 med løberen og så var det parti over. Jeg så desværre ikke, hvad der gik galt mod Hvidovre, men det lignede en stor fejl, der tabte med det samme. Op på hesten igen, Michael. Du bliver bedre og bedre hele tiden, så pointene skal nok komme helt af sig selv.
 
Siv Haubro havde vi lånt af formanden til kampen mod KS. Siv vandt hurtigt en bonde og kort efter mere materiale. Et sikkert point!