Nyhedsarkiv

CCC 2016 slut
af Tom Skovgaard     26/4-2016

GM Jonny Hector vandt CCC 2016 - og Martin Haubro blev IM!



BMS Skak's årlige internationale turnering, Copenhagen Chess Challenge (CCC), sluttede søndag med en overbevisende sejr til den publikumsvenlige svenske fighter GM Jonny Hector med 7½ pts. af 9 - et helt point foran de nærmeste konkurrenter, herunder den nykårede danske mester GM Mads Andersen på 2.pladsen med 6½. Se fotoet fra deres indbyrdes parti nedenfor.

Og BMS Skak's egen unge spiller Martin Haubro stod for en rigtig glædelig begivenhed for vores egen klub, da han færdiggjorde sin titel som "International Mester" (IM), som han forventeligt modtager på FIDE-kongressen under OL til efteråret! Stort tillykke til Martin med den fine IM-titel! Se billedet nedenfor, som er taget lige efter Martin fik det sidste halve point i hus i sidste rundes parti mod GM Henrik Danielsen.

Tak for denne gang til alle spillere, hjælpere, tilskuere og sponsorer m.fl. fra BMS Skak og CCC 2016 team'et! Dejligt at høre fra mange spillere, at de glæder sig til at komme igen næste år! Datoerne for CCC 2017 er 10. - 14. maj 2017.

Se alle resultater og partier samt billeder m.m. via linket til CCC hjemmesiden:
www.copenhagenchesschallenge.dk