Nyhedsarkiv

Sydøstfyn-BMS1 3-5
af Ib Skovgaard     10/12-2006

Bekvem 5-3 sejr til førsteholdet

Ganske vist var Sydøstfyn svækket af afbud fra 1. og 3. bræt, men spillet fra vores hold var godt og kunne nemt have givet mere. Benjamin spillede hurtigt remis i noget symmetrisk med sort, og kort efter fulgte Svens remis, også med sort omtrent samtidigt med at Thomas allerede havde vundet en miniature (17 træk) med et korrekt løberoffer på h7. Dernæst vandt jeg selv et ret begivenhedsløst positionelt parti. Søren havde spillet energisk med hvid i dronninggambit og lignede sig selv igen med en sikker gevinst i angrebsstil. Desværre måtte Sigfred ned efter ellers at have kommet godt igen efter en overseelse. Sidste gevinst gik til Peter som gradvist overtog initiativet med sort i siciliansk, og til sidst slog igennem i sikker stil. Endelig var Nikolaj, som ellers var startet godt, gået galt lidt før tidnøden, og måtte aflevere hele pointet mod sin stærke modstander.